Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup påpeger mangler: Her skal Liverpool sætte ind

Af Emil Plovgaard
02.11.2022 Kl. 08:31
Michael Laudrup og Preben Elkjær diskuterede Liverpools problemer i nedtakten efter sejren mod Napoli.

Liverpool rejste sig tirsdag aften ovenpå weekendens 1-2-nederlag til Leeds.

Det gjorde man med en 2-0-sejr hjemme mod Napoli i Champions League.

Og selvom Liverpool ikke har været helt overbevisende i indeværende sæson, så er sejre helt essentielle, lyder det i Viaplay-studiet i nedrundingen af kampen mellem Liverpool og Napoli.

– Når man er i sådan en situation her, så er den eneste medicin sejre. Der vil være nogen, der siger, at der ikke var noget at spille for, og at de spillede en god kamp, men de vandt til sidst.

– Der er stadig mange ting, som godt kan forbedres, lyder det fra Michael Laudrup.

Særligt Liverpools midtbane har været et gennemgående tema i denne sæson, hvor kritikken især har gået på, at der mangler kvalitet.

– Man ser stadig en midtbane, som ser tung ud, og som kommer for sent i tacklingerne, siger Preben Elkjær.

Han følges op af Michael Laudrup.

– Jeg synes, der mangler noget, og en spiller som Fabinho, som jo er en af de bedste på den defensive midtbane, har ikke en god sæson. Han kommer for sent og laver mange frispark.

– Jeg synes, vi er blevet bekræftet i, at det er på midtbanen, Liverpool skal sætte ind. (Mohamed, red.) Salah er ikke helt skarp og (Virgil, red.) van Dijk er måske heller ikke helt klar.

– Hvis de ikke gør noget med midtbanen i vintertransfervinduet, så tvivler jeg faktisk på, at de kommer i top-fire, konstaterer Michael Laudrup.

Du kan høre, hvad Peter Grønborg, Michael Laudrup og Preben Elkjær ellers talte om i videoen øverst i artiklen.

Annonce