Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup om Potter: Det kan klubben ikke sidde overhørig

Af Emil Plovgaard
02.04.2023 Kl. 08:36
Brian Laudrup mener, at presset snart bliver for stort.

Lørdag blev sæsonen endnu værre for Chelsea, som tabte med 0-2 hjemme til Aston Villa.

Det var nederlag nummer 10 for Chelsea i denne sæson.

Efterfølgende var klubbens manager, Graham Potter, hurtig til at understrege, at der bestemt var positive ting at tage med fra det svidende nederlag.

LÆS OGSÅ: Ny trænerfyring på vej i Premier League?

–  Der var en masse gode ting i kampen. En masse offensive åbningsmuligheder og skud. Hvis man ser på statistikkerne fra kampen, var det en positiv præstation, men hvad angår resultatet er det ikke. Vi er alle meget skuffede, lød det fra Potter efter slutfløjtet.

Udtalelserne om, at der var positive ting at tage med fra kampen, er noget, der trætter klubbens tilhængere.

Det fortæller Brian Laudrup, der har en fortid i klubben.

– Efterhånden bliver det en parodi. Det er ikke første gang, han er ude og sige det her. Jeg tror, det værste, man kan fortælle fansene, er, at man spillede rigtig godt, men tabte igen. Han har jo ret i mange af tingene, men på et eller andet tidspunkt bliver presset fra fansene så stort, at det kan klubben ikke sidde overhørig, siger Brian Laudrup til Viaplay.

Potter bedrev mirakler i løbet af sin tid hos Brighton, og det var en historie, Chelsea købte ind på, da man i september sidste år ansatte ham som forfølgeren til Thomas Tuchel, man kort forinden havde valgt at afskedige.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona vil hente Liverpool-stjerne

LÆS OGSÅ: Liverpool rykker nærmere at hente Chelsea-stjerne

 

Annonce