Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Laudrup om Liverpool-opstilling: "Dette overrasker mig"
Lørdag aften er der dømt Champions League-finale mellem Liverpool og Real Madrid.
Finalen finder sted i Paris, og er en gentagelse af finalen i turneringen fra 2018.
Opstillingerne er som vanligt kommet ud på forhånd, men der er noget, der undrer Michael Laudrup.
Han er nemlig overrasket over, at Thiago er nået at blive fit for fight.
– Det er vigtigt at have sin midtbane klar. Det er midtbanen, der skal styre kampen, og der er det vigtigt, at Fabinho er med, siger Michael Laudrup i optakten til kampen på TV3+.
– Jeg er overrasket over, at Thiago er med. Jeg så hans ansigt i Premier League sidste weekend. Han lignede en spiller, der var klar over, at han ikke nåede det. Men det tyder det på, at han gjorde alligevel, for han er jo med, lyder det videre fra den tidligere Barcelona- og Real Madrid-spiller.
Der er kampstart i finalen klokken 21, og den kan ses på TV3+.
Hør også, hvad Niels Christian Frederiksen har at sige til Liverpools startopstilling i videoen øverst i artiklen.
Annonce