Laudrup misser midtbanemand
Ifølge flere medier, har den 23-årige midtbanespiller Abdisalem Ibrahim afvist Swansea, for i stedet at skifte til græsk fodbold.
Manchester City har netop fritstillet den talentfulde midtbanespiller, Abdisalem Ibrahim, der senest med stor succes har været udlejet til norske Strømsgodset, og Swansea stod angiveligt klar i kulissen, for at hente den norske midtbanespiller.
Dette bliver dog i følge et utal af medier ikke aktuelt, idet Ibrahim har valgt at takke nej til Swansea og Michael Laudrup, for i stedet at rejse til Grækenland, hvor mestrene Olympiakos står klar med en lukrativ kontrakt.
Swansea har været hårdt skadesplaget på den centrale del af midtbanen, og har i længere tid måttet undvære profilen Jonathan De Guzman, mens også Jose Canas er ude med en skade.