Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup glad for vigtig sejr

23.11.2013 Kl. 18:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michael Laudrup var tilfreds med sine spillere, som kæmpede sig til en sejr på Craven Cottage.

Et selvmål af Aaron Hughes åbnede kampen op, inden Scott Parker udlignede for Fulham. Indskiftede Jonjo Shelvey scorede dog sejrsmålet ti minutter før tid, og Swansea ender derfor stimen med tre kampe uden sejr.

Sejren glædede Laudrup – især efter sidste rundes sene pointtab mod Stoke.

– I dette øjeblik, specielt efter hvad der skete i sidste sekund i kampen mod Stoke med straffesparket, føler vi virkelig, at vi har fortjent flere point, forklarede danskeren over for Sky Sports og fortsatte:

– Imod Fulham, og deres situation i nedrykningszonen, var det en rigtig vigtig sejr for os i dag.

Swansea var blot på rækkens 13. plads inden lørdagens kampe blot to point foran Fulham, men Laudrup vil ikke kigge på tabellen.

– Jeg kigger ikke så meget på tabellen, selvom vi har gennemført en tredjedel af sæsonen. Der er nogle hold med 10 eller 11 (point). Vi er på 15, og jeg synes, det var en vigtig sejr for os. Det giver os selvtillid forud for de mange kampe, som venter i de næste seks uger.

Laudrup var også meget imponeret over Shelveys sejrsmål, men han ville hellere rose holdet.

– Det var et fantastisk mål, men jeg vil hellere sige tillykke til holdet. Det var så vigtigt for os, men vi spillede stadigvæk det fodbold, vi altid spiller. Vi har en trup på 22 spillere. Vi havde nogle skader i dag, og forhåbentligt vil nogle at dem snart komme tilbage. Men vi har brug for alle – især i specielle dele af sæsonen.

Annonce