Annonce
Annonce
plbold.dk
Laudrup er sikker på overlevelse
Michael Laudrup føler sig fuldt og holdent sikker på, at Swansea vil overleve i Premier Leagues heftige nedrykningskamp.
Det danske koryfæ har ikke set sit hold vinde i syv Premier League-kampe i træk, men alligevel er Michael Laudrup sikker på, at de klarer skærene og bliver oppe i Englands bedste række. Han føler endvidere, at klubbens nuværende modgang er en sund og lærerig proces.
– Jeg ville foretrække at sidde her med 29 eller 30 point, men på lang sigt er det en god ting for holdet og klubben at mærke, hvordan det er, når man kommer ud af en situation som denne. Jeg er sikker på, at vi bliver oppe, og det vil vi værdsætte endnu mere, forklarer Michael Laudrup ifølge Sky Sports.
– Jeg er sikker på, at nogle mennesker ikke ser det som noget stort at være et midterhold i Premier League. Så kan man kigge nedad og se hold, der har været i Premier League i mange år, og de har store problemer, fortsætter Swansea-bossen.- Men jeg er sikker på i, at vi i slutningen af sæsonen stadig vil være i Premier League, lyder den afsluttende bemærkning selvsikkert.
Laudrup og hans tropper skal i aktion senere i dag. Modstanderen hedder Tottenham Hotspur, og kampen afvikles i Wales på Liberty Stadium.
Annonce