Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup: Bony får specialprogram

05.11.2013 Kl. 17:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michael Laudrup har været offentligt ude og fortælle, at Wilfried Bony træner ekstra med et helt specielt og tilpasset program.

Selvom vi har fået et par prøvesmagninger på, hvad vi har i vente fra dyrtindkøbte Bony, så har den ivorianske boksspiller endnu ikke taget Premier League med storm.

Wilfried Bony blev i sommers hentet fra Vitesse for omtrent 100 mio. kr., hvilket gør ham til Swanseas dyreste spiller nogensinde, og man havde måske håbet, at der var faldet flere scoringer af fra den tidligere Æresdivision-topscorer.

Michael Laudrup fortæller dog nu, at man i klubben forsøger at arbejde intenst på at få ham op i gear.

– Vi snakker med ham. Han er noget af e særligt tilfælde af en massse årsager. Vi ved alle, at der er en masse pres og en masse forventninger på dine skuldre, når man har et enorm prisskilt, – det er logik, forklarer Laudrup ifølge ifølge South Wales.

– Han begyndte at spille, og i nogle kampe gjorde han det godt – især i de europæiske kampe samt et par andre. Men selvfølgelig ønsker vi, at han er på sit absolut bedste, da jeg er den første, der kender til forventningerne og ved, at alle kigger på ham, fortsætter Swansea-bossen.

Danskeren forklarer endvidere, at Swansea gør alt, hvad de kan for at hjælpe Bony, hvorfor de nu også forsøger sig med et specielt program, der er udarbejdet specifikt til ham.

– Vi er her for at hjælpe ham, og det er derfor, vi forsøger at give ham et program, hvor vi laver ekstra ting med ham for at få ham op på sit højeste niveau, siger Michael Laudrup, inden han fortsætter:

– Oven i det, jeg siger, er han også kommet fra den hollandske liga til Premier League. Det er et stort skridt, og han har brug for at tilpasse sig, og det er derfor, at vi prøver at hjælpe ham. Det forsøger vi alle.

Waliserne vil væbne sig med tålmodighed og give Bony tid og plads til at integrere sig på holdet.

– Det er ikke sådan, at vi siger, at han ikke spiller i en måned, og han så vil komme tilbage med 300 kilometer i timen. Selvfølgelig vil han spille kampe, men vi forsøger at give ham den ekstra træning, han ikke fik i sommers, lyder det afslutningsvis fra Michael Laudrup.

Bony har kun startet inde fra start i fire ud af 10 mulige Premier Leauge-kampe.

Annonce