Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup: Bale er ikke en Ronaldo

24.08.2013 Kl. 10:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Swanseas danske manager mener ikke, at Gareth Bale er på niveau med Cristiano Ronaldo. Han forstår ikke, at kongeklubben vil betale den enorme sum for waliseren.

Michael Laudrup erkender dog, at Bale er en fantastisk spiller, selvom han ikke er på hverken Cristiano Ronaldos eller Lionel Messis niveau.

– Du er nød til at indrømme, at Gareth Bale var en superstjerne for Tottenham i sidste sæson. Selvom du har et godt hold, er det altid rart at have en spiller som Bale, som du kan give bolden til, også vil han gøre noget stort.

– Når man ser Real Madrid spille, de er virkelig gode spillere, men på visse tidspunkter er de afhængige af Ronaldo, og Barcelona er afhængige af Messi. De er fantastiske hold, men de har også en spiller, der kan gøre en forskel. For mig har de været et niveau over alle andre de sidste fire-fem år.

– Så har du 10 til 12 spillere lige derunder, og Bale er afgjort der med Iniesta, Agüero og Van Persie. De er alle store spillere, men du er nødt til at sige, at Messi og Ronaldo er noget for sig selv, afslutter Laudrup over for Goal.com

Annonce