Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lastbilchauffør bryder tavsheden: "De lyver om Jotas død"

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 14:09

Endnu et vidne er nu ude med en beretning om, at det spanske politi ikke havde ret, da det forleden meddelte, at Diogo Jota kørte for hurtigt, da han forulykkede i sin Lamborghini.

Tirsdag lød melding ellers fra det lokale politi i Zamora, at Diogo Jota kørte over den tilladte hastighedsgrænse på 120 kilometer i timen.

Onsdag gik en portugisisk lastbilchauffør ud i medierne med en beretning om, at Diogo Jota stille og roligt foretog en overhaling, og at det skete, uden at overskride hastighedsgrænserne.

José Azevedo hedder han, og han fortæller ifølge The Mirror, hvordan han forsøgte at få ilden til at stoppe, men at han ikke kunne gøre noget for at redde Liverpool-stjernen, der på tragisk vis omkom sammen med sin bror, André Silva.

I dag, torsdag, bakkes meldingen så op af en lokal ved navn José Aleixo Duarte, der har fortalt den portugisiske avis Correio da Manha, at han fem minutter inden ulykken blev overhalet af Jotas Lamborghini, og at dette også foregik ved en moderat fart.

Azevedo blev den første til at fortælle om sit vidne af ulykken:

– Der er en video på internettet af Diogo Jotas bil, der bryder i brand om natten. Angiveligt var det en lastbilchauffør, som filmede det uden at gøre noget, siges det. Men den lastbilchauffør var mig. Jeg filmede det, og jeg har et bevis.

– Jeg stoppede, tog ildslukkeren og forsøgte at hjælpe. Men på grund af ulykkens omfang var der intet jeg kunne gøre. Intet, absolut ingenting.

– Til familien; mine dybeste kondolencer og oprigtige følelser. Jeg har en klar bevidsthed; jeg ved, hvad jeg så. De overhalede mig meget roligt, uden at køre for stærkt, uden at køre for stærkt.

– Jeg vidste ikke engang, hvem der sad i den Lamborghini den dag. Jeg fandt først ud af det den efterfølgende dag, da jeg delte videoen med min kone, og morgenen efter erfarede jeg så, at brødrene befandt sig i bilen.

– I har mit ord for, at de ikke kørte for stærkt. De kørte meget stille forbi. Jeg kører på denne vej hver dag fra mandag til lørdag, og jeg ved, hvordan den er. Den er ikke fem potter pis værd.

– Det er en mørk vej, og jeg kunne se bilens farve. Jeg filmede det. Jeg stoppede op. Jeg forsøgte at hjælpe, men desværre var der ikke noget, jeg kunne gøre. Min bevidsthed er klar, siger Azevedo.

Han fortæller også, at han har tænkt to gange over, om han skulle gå ud med sit vidneudsagn, men at han har gjort det, fordi der florerer mange falske historier på nettet.

Hvil i fred, Diogo Jota.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce