Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lasse Sørensen om PL-debut: Det var fantastisk

14.05.2018 Kl. 13:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke-manager Paul Lambert havde en overraskelse i ærmet, da Stoke i går mødte Swansea i sidste spillerunde. Den danske midtbanespiller Lasse Sørensen havde således fundet vej til Stokes startopstilling, og han gjorde et solidt indtryk ved at levere en assist til Stokes anden scoring. 

Danskeren fik dermed en drømmedebut for The Potters, og han var da også en glad mand efter opgøret: 

– Det var fantastisk. En rigtig god oplevelse. Jeg har aldrig prøvet noget lignende med så mange fans, tempoet, intensiteten og alt det, fortalte han efter opgøret til Stoke TV. 

– Jeg fandt ud af, at jeg skulle spille i morges (i går morges, red.), da jeg så startopstillingen. 

– Manageren bad mig bare om at nyde det og sagde, at jeg skulle gøre mit bedste, arbejde hårdt og lytte til mine medspillere. 

Den unge dansker plejer at tørne ud for Stokes U23-hold, og forskellen på ungdomsbold og Premier League-fodbold var til at bemærke: 

– Det var meget hurtigere, end jeg er vant til. Det hele går så stærkt, og alle ved, hvad de skal gøre, så man skal virkelig tænke og være opmærksom. Så det var meget hurtigere end kampene på U23-niveau. 

Med flere tusinde mennesker på lægterne ville det være meget naturligt at føle sig en smule nervøs, men det var ikke noget problem for Sørensen: 

– Jeg havde troet, at jeg ville være mere nervøs, men jeg fokuserede bare på at nyde oplevelsen og spille fodbold. 

18-årige Sørensen fik 76 minutter på banen for Stoke, der vandt opgøret med 2-1, men alligevel må tage turen ned i the Championship. 

Annonce