Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lars Jacobsen glæder sig til hyldest mod Manchester United

07.11.2023 Kl. 09:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden onsdagens Champions League-kamp mellem FC København og Manchester United vil FCK storklub markere en af de største sejre i klubbens historie. 

I 2006 blev Manchester United besejret med 1-0 i Parken, og derfor har FC København inviteret alle spillerne fra den kamp, og de skal hyldes for deres bedrift. 

En af de spillere er Lars Jacobsen, og i et interview med FCK TV udtrykker han stor glæde for at have fået invitationen. 

– Jeg synes, det er ufatteligt glædeligt. Jeg blev utrolig glad, da jeg fik beskeden om, at der blev taget initiativ til sådan et arrangement. Jeg synes, det er fedt, at klubben har overskud til at invitere nogle af de gamle drenge ind for at hylde det sammenhold, som der skal være i en klub af den her størrelse, siger han. 

 

Han husker også tilbage på kampen, der blev spillet efter, at FC København havde været en tur på Old Trafford og tabt 3-0. 

– Vi var lidt bange for, at vi skulle få ørerne i maskinen igen, ligesom vi gjorde i Manchester, hvor vi simpelthen blev smadret. 

Til kampen i Parken havde Manchester United dog blandt andre Patrice Evra, Rio Ferdinand og Paul Scholes på bænken, og det var med til at øge chancerne for FC København, mener Lars Jacobsen. 

– Vi skulle møde et af de bedste hold i verden på det tidspunkt på trods af, at de havde et par spillere i startopstillingen, som ikke spillede så meget. 

Den tidligere FC København-spiller, som også havde flere år i Premier League, fremhæver også to andre årsager til, at den store overraskelse kunne blive en realitet. 

– Kulissen gjorde, at det kunne lade sig gøre. Græstæppets dårlige forfatning gjorde også, at det kunne lade sig gøre. 

Svenske Marcus Allbäck blev matchvinder for FC København efter 73 minutter, da han skovlede bolden i mål med sit skinneben fra kort afstand. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Arsenal går i krig mod dommerne – de har en liste klar

2. Vild statistik: Derfor scorer Højlund ikke mål i Premier League

3. Medie: Salah har fremtiden på plads

4. Liverpool planlægger januarbud på englænder

5. Daniel Sturridge med Højlund-dom

Annonce