Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Langt fra enighed: Så meget adskiller Bayern og Tottenham

01.08.2023 Kl. 06:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mandag mødtes repræsentanter fra Tottenham og Bayern München i Englands hovedstad, London.

På dagsordenen var Spurs-angriberen Harry Kane, der scorede 30 Premier League-mål i sidste sæson.

Han kædes i særdeleshed sammen med et skifte til den tyske storklub, men de to klubber er langt fra enige om prisen på nuværende tidspunkt.

 

Repræsentanterne måtte dog rejse hjem uden nogen aftale.

Helt præcist skiller 217 millioner kroner de to klubber ad, skriver The Athletic.

Den tyske storklub fik i sidste måned afvist et bud på 521 millioner kroner.

30-årige Kane vendte tilbage til klubbens pre-season 12. juli, og det var helt efter planen. Han har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med klubben, som håber at kunne beholde ham.

Hvis der ikke er faldet et skifte på plads inden, vil Kane derfor kunne ses i aktion, når Tottenham møder Brentford lørdag 13. august.

Det er ikke kun Bayern, der har forsøgt at hente Harry Kane. Også Manchester United har længe luret, men De Røde Djævle har i sidste ende valgt at gå med danske Rasmus Højlund.

For to år siden svirrede der massive rygter om, at han skulle være på vej til Manchester City, men her valgte man i sommeren 2022 at købe Erling Haaland fri i Borussia Dortmund.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce