Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Langer ud efter storklub: - Det er ukollegialt

30.10.2024 Kl. 10:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mandag aften blev det afgjort, hvem der vandt årets Ballon d’Or – fodboldens velsagtens mest prestigefyldte individuelle hæder.

Det blev Manchester Citys Rodri, der løb afsted med titlen – til stor fortrydelse for Real Madrid, der som mange andre havde regnet med, at Vinicius Junior, Madrid-klubbens brasilianske superstjerne, ville vinde trofæet.

Det betød imidlertid, at Real Madrid besluttede at boykotte Ballon d’Or-ceremonien, og repræsentanter fra klubben fra Santiago Bernabeu var derfor ikke til stede ved uddelingen.

Læs også: Forstå Real Madrids boycut af Ballon d’Or

En beslutning, der blev taget under behandling i TV 2 Sports program “Tirsdagstrænerne”.

Her var David Nielsen ikke imponeret over Real Madrids adfærd.

– Når man gerne vil have de andre til at stå og klappe af en, når alle de spillere, der har vundet for Real Madrid igennem tiden, Modric sidst og Ronaldo, der har vundet flere gange, når man gerne vil stå der, så synes jeg, det er ukollegialt over for Rodri, der har spillet en fantastisk sæson, lød det fra David Nielsen i “Tirsdagstrænerne” på TV 2 Sport.

Real Madrid skal i kamp i weekenden, hvor de skal forsøge at rejse sig efter at have tabt med vilde 4-0 til Barcelona i den forgangne La Liga-runde.

Her møder de Valencia på Mestalla.

Seneste nyt

Annonce
Annonce