Lang skadesliste: Endnu en Chelsea-spiller er blevet skadet
Chelsea er hårdt plaget af skader, og nu er endnu et navn tilføjet til skadeslisten.
På klubbens hjemmeside oplyser Chelsea, at Mykhailo Mudryk også er blevet skadet.
– Mykhailo Mudryk har startet sin genoptræning efter at have pådraget sig en skade under træning i denne uge, meddeler klubben.
Det meldes ikke, hvor lang tid den ukrainske kantspiller ventes at være ude.
Opdatering: Efterfølgende har Mauricio Pochettino bekræftet, at der er tale om en mindre skade, og Mudryk kun misser weekendens kamp mod Luton.
I alt har Chelsea ni spillere på skadeslisten: Benoit Badiashile, Marcus Bettinelli, Armando Broja, Trevoh Chalobah, Carney Chukwuemeka, Wesley Fofana, Reece James, Mykhailo Mudryk og Christopher Nkunku.
Benoit Badiashile og Marcus Bettinelli er efter sigende snart kampklar for The Blues, mens der går flere måneder før Wesley Fofana og Christopher Nkunku kommer i aktion.
TOPHISTORIER LIGE NU