Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lang karantæne kan vente for Toney: Sådan er andre spillere blevet straffet

Af Morten Bruun Jørgensen
17.11.2022 Kl. 09:59
Der er flere fortilfælde med brud på bettingreglerne, der må skræmme Ivan Toney, som risikerer en lang karantæne.

Ivan Toney er blevet sigtet for at have brudt det engelske fodboldforbunds bettingregler 232 i en periode fra februar 2017 til januar 2021.

Straffen er sandsynligvis en lang straf til den engelske angriber, der blot kan kigge på andre spillere, som tidligere har forbrudt sig med de ganske klare regler på området.

Kieran Trippier blev for et par år siden idømt en karantæne på ti uger, mens han også skulle betale en bøde på lige knap 600.000 kroner for at have givet hemmelige informationer videre inden sit skifte fra Tottenham til Atlético Madrid.

Værre gik det for Daniel Sturridge, der havde gjort noget lignende. Han fik karantæne i fire måneder og blev idømt en bøde på næsten 1,3 millioner kroner.

Værst er det gået ud over den tidligere Premier League-spiller Joey Barton, som blev ramt af en 18 måneder lang karantæne og skulle betale godt 250.000 kroner for at have placeret spil på 1260 kampe.

Der er altså en række ting, der tyder på, at Brentford kan komme til at skulle undvære Ivan Toney i en længere periode som følge af angriberens regelbrud.

Det hedder sig, at man som professionel fodboldspiller ikke må placere spil på enhver kamp – også selvom spilleren ikke selv deltager.

Annonce