Lang aftale: Manchester City henter mexicaner
Manchester City har købt Alex Alcalá.
Sådan lyder meldingen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.
Der er tale om en længerevarende, som allerede nu skulle være på plads.
Manchester City har dog ikke selv bekræftet historien.
Alcalá fortsætter formentlig karrieren i en anden klub i City Group-kredsen, inden han muligvis kan tage skridtet op og blive en profil hos Manchester City.
Tilbage i 2020 købte The Cityzens rettighederne til at købe Alcalá, når han blev 18 år. Det er disse, som nu er blevet aktiveret, forlyder det.
Alcalá skifter til klubben fra amerikanske LA Galaxy.
Han regnes som en af de lysende talenter i mexicansk fodbold i øjeblikket.
Alcalá er født i USA, og han kan derfor repræsentere både USA og Mexico. Indtil videre har han dog kun repræsenteret de mexicanske ungdomslandshold.
Ifølge Manchester Evening News ventes januarvinduet at blive et ret stille et af slagsen for Manchester Citys vedkommende.
Den 17-årige Claudio Echeverri vil dog blive købt fri af sin kontrakt med argentinske River Plate inden længe, lyder det.
Herefter vil han blive lejet tilbage til River Plate, ligesom man så det, da Julian Álvarez blev købt af Manchester City i vinteren 2022.
Pep Guardiola har tidligere i løbet af sæsonen udtalt sig om planerne for januarvinduet.
– Lige nu har jeg ikke noget på hjernen. Det afhænger af, om nogen folk forlader klubben eller ikke forlader klubben. Jeg ved det ikke.
– Nogle folk vil blive, og nogle folk vil gerne væk. Det afhænger af trupstørrelsen. Det afhænger af, om vi skal stole på de unge spillere i nogle kampe eller ej. Vi må se.
– Jeg tænker ikke på det (transfers, red.) for et sekund. Txiki (Begiristain, red.) er ansat i en rolle, der er som skabt til det. Vi taler, men lige nu har vi mange kampe, og der er mange vigtige, og det er det, jeg fokuserer på, sagde Guardiola i midten af december ifølge City Xtra.
Følg transfervinduet i januar i vores Transfer Live.