Landstræner: Vores trup er så stærk, at De Bruyne ikke er sikret startplads
Til trods for, at han har vist rigtig god form for Manchester City, så antyder den belgiske landstræner Roberto Martinez, at det bliver svært at finde en plads til midtbanespilleren i hans trup.
De Bruyne glippede store dele af de seneste VM-kvalifikationskampe med en forstrækning i baglåret, mens Napoli-kantspilleren Dries Mertens i De Bruynes fravær spillede fremragende.
Martinez er heller ikke sikker på, at De Bruyne får en startplads i Belgiens kommende to kampe, skriver Manchester Evening News.
– Det er et stort problem. Kevin er formentlig igang med den bedste sæson i sin karriere. Vi glædede os helt vildt til, at han blev klar igen. Men Dries Mertens har gjort det exceptionelt godt. Han var formentlig vores mest imponerende spiller i de seneste kampe, fortæller Martinez til FIFA.com.
– Han gør det også godt for sin klub. Dries er i god form og det bør vi udnytte, slutter Martinez.