Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner om Arsenal-profil: Det sker ikke igen

19.12.2023 Kl. 09:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er EM i Tyskland næste sommer.

Det er en opgave, Tysklands nuværende landstræner, Julian Nagelsmann, ser meget frem til.

Det fortæller han i et nyt interview med Sportstudio.

– Selvfølgelig vidste – og ved – jeg, at det var svært. Det er en stor, men også spændende opgave, som vi i fællesskab kan være succesfulde om. Alle sammen, spillerne og trænerstaben. Det kommer jeg ikke til at opleve igen som træner.

– Der er pres, og det er helt normalt i fodbold. Alle evaluerer dit arbejde hver dag. Ikke bare mig, men også spillerne. Men jeg føler, at når vi kommer til åbningskampen i München, så bør vi alle føle glæde, og at det er et privilegium at spille EM i sit eget land.

Arsenals Kai Havertz blev i landsholdspausen i november benyttet som venstre back på det tyske landshold. Det kommer dog ikke til at ske igen, slår Nagelsmann fast.

– Ja, det er forbi. Selvom det ikke var en fiasko. Han spillede to gode kampe.

På målmandspositionen er der lagt op til en kamp, hvor både Marc-andré ter Stegen og Manuel Neuer kan vogte buret.

– Begge er fremragende målmænd. Marc er desværre skadet i øjeblikket. Manu har gjort det vældig godt siden sit comeback. I sidste ende handler det om holdets succes. Som træner er det min opgave at vælge de bedste spillere, siger Nagelsmann, der antyder, at det peger i retning af, at Neuer bliver valgt som førstemålmand.

Annonce