Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner: Kompany kan blive klar til den sidste gruppekamp

Af Pelle Rigtrup
17.06.2018 Kl. 06:26
Manchester Citys erfarne midtstopper Vincent Kompany kan måske komme i spil i Belgiens sidste gruppekamp mod England. Det siger landstræner Roberto Martinez.

Vincent Kompany måtte udgå med en skade i Belgiens testkamp mod Portugal i starten af juni, og der var i en periode tvivl om, han kunne nå at blive klar til sommerens VM-slutrunde. 

Landstræner Roberto Martinez valgte dog at inkludere Kompany i den endelige VM-trup, og han håber på at have den erfarne midtstopper klar igen mod England: 

– Kompany er måske til rådighed i den tredje kamp, udtaler Martinez forud for Belgiens første gruppekamp mod Panama. 

Kompany er ikke den eneste belgiske forsvarsspiller, som må se til fra sidelinjen mod Panama. Også den tidligere Arsenal-spiller Thomas Vermaelen er ude: 

– Vermaelen kan blive klar til de to sidste kampe. Han er ikke med os i Sochi, men han træner i Moskva.  

Opgøret mellem Belgien og Panama sparkes i gang i morgen kl. 17.00. 

Annonce