Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdsudtagelse koster Levy: Spurs-transfermål blev millioner dyrere i dag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.03.2021 Kl. 15:45
Football Insider skriver, at Tottenham nu kan se frem til at skulle punge endnu mere op, hvis klubben rykker på sin interesse i at signe Sam Johnstone til sommer.

Daniel Levy har måske fulgt torsdagens engelske landsholdsudtagelse med en vis ærgrelse, for et af klubbens sommertransfermål, Sam Johnstone fra West Bromwich, blev for første gang i karrieren blev udtaget til The Three Lions' VM-kvalifikationskampe. Og netop landskampe er medvirkende til at øge en spillers værdi.

Derfor kan Spurs nu se frem til at skulle betale et par millioner pund mere, hvis klubben vil gøre sig forhåbninger om at signe den 27-årige målmand til sommer. Det fortæller en rekrutteringskilde til Football Insider.

West Brom rykker næsten med garanti ned, og Johnstone ventes ikke at følge The Baggies med ned i den næstbedste række. West Brom står bare stærkere i en forhandlingssituation nu, hvor englænderen også er blevet udtaget til landsholdet sammen med Nick Pope og Dean Henderson.

De skulle også være på blokken for The Lilywhites denne sommer, da Hugo Lloris' fremtid er usikker. Til sommer vil franskmanden kun have 12 måneder tilbage på sin kontrakt, og Paris Saint-Germain og Mauricio Pochettino ønsker angiveligt en genforening med Les Bleus' landsholdskeeper.

 

Annonce