Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdsspiller på vej til Newcastle

Af Morten Jørgensen
29.07.2025 Kl. 08:53

Newcastle har fået den ene afvisning efter den anden denne sommer, og nu prøver klubben så at hente en ny spiller. 

Bryan Mbeumo, João Pedro og James Trafford er blandt de spillere, som har sagt nej til Newcastle for at skifte til andre klubber i Premier League. 

Derfor er der nok også nogen i klubbens sportslige ledelse, som håber, at der ikke kommer konkurrence i jagten på at hente den engelske landsholdsspiller Aaron Ramsdale. 

For ifølge The Athletic gør The Magpies nu et ihærdigt forsøg på at hente målmanden i Southampton denne sommer.

Meldingen går på, at Newcastle i første omgang har tilbudt Southampton en lejeaftale, der indeholder en købsoption.

Klubberne er ikke enige endnu, men de er i forhandlinger på nuværende tidspunkt, for Southampton vil foretrække, at en handel strikkes anderledes sammen. 

Newcastle er på udkig efter en ny målmand denne sommer, hvor det ikke lykkedes at tilknytte James Trafford, som er på vej til Manchester City. 

27-årige Aaron Ramsdale har blot været i Southampton det seneste år efter at have været reservemålmand i Arsenal. 

Han kender Newcastle-træner Eddie Howe fra tre fælles år i Bournemouth. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce