Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdskollegaen Kompany: Hazard savnede en offensiv træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.12.2018 Kl. 16:44
Vincent Kompany er tydeligvis ikke nogen stor fan af hverken José Mourinho eller Antonio Conte.

Eden Hazard har ”savnet” en offensiv træner, mener landsholdskollegaen Vincent Kompany efter at have set Hazard slippe tøjlerne under Maurizio Sarri.

Belgieren emmer af  så meget klasse, at Hazards offensive kvaliteter har skinnet igennem under andre, mere defensivt-tænkende trænere som Mourinho, Hiddink og Conte, men med Sarri har Hazard endelig fået den helt rette træner.

Jeg tror, han manglede en offensiv træner. Jeg kan ikke huske, at han har haft mange af slagsen i sin karriere, fortalte Kompany til pressemødet forud for kampen mellem Chelsea og City lørdag.

På et tidspunkt var en træner som Sarri nødvendig for at få det bedste ud af Hazard, men nu ser fremtiden virkelig lys ud for ham.

Otte mål og seks assists står Hazard i øjeblikket noteret for, selvom han i de seneste kamp er gået en smule i stå. Men med eller uden en storspillende Hazard udgør Chelsea en stor trussel for de forsvarende mestre, insisterer Kompany på.

Man kan ikke andet end at sige, at de er den ægte vare med alt det offensive talent, som de har oppe foran.  Det gør morgendagens kamp spændende, og jeg tror, det bliver en god kamp, sagde Kompany. 

Annonce