Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Landsholdskollega mener at Arnautovic kan få en stor rolle for United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.12.2018 Kl. 17:52
Marcel Sabitzer er overbevist om, at landsmanden Marko Arnautovic kunne præstere for Manchester United.

Marko Arnautovic har evnerne til at blive en nøglespiller for Manchester United, skulle den schweiziske angriber skifte West Ham ud med The Red Devils.

Det mener landsholdskollegaen Marcel Sabitzer, som til dagligt spiller for RB Leipzig.

29-årige Marko Arnautovic skiftede i 2017 Stoke ud med The Hammers, men hans agent blev sidste måned citeret for at sige, at han potentielt kunne forlade West Ham i jagten på Champions League-fodbold.

Skal man være lidt spydig, har Manchester United ikke stor udsigt til netop Champions League-fodbold, men Sabitzer mener i hvert fald, at Arnautovic har niveauet til Mourinhos mandskab.

– Alle kan se hans atletiske kvaliteter.  Han manglede modenhed, da han spillede i Tyskland, og det ved han godt selv, men hans præstationer i England gennem de seneste år har demonstreret hans klasse, og jeg kan se det samme for landsholdet, fortæller Sabitzer til Omnisport.

– Derfor tror jeg også, at han kan tage skridtet op og spille en stor rolle for Manchester United. Jeg krydser fingre for ham.

Arnautovic er i øjeblikket ude med en skade, men forventes tilbage i starten af det nye år. Hidtil har den store schweiziske angriber fundet nettet fem gange for West Ham denne sæson.

Han har tidligere arbejdet sammen med José Mourinho i Inter i 2009/10-sæsonen, men spillede kun tre kampe i Serie A.

Annonce