Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard maner til ro: Her rammer vi vores reelle niveau

Af Pelle Rigtrup
27.09.2020 Kl. 07:14
Chelsea har endnu ikke ramt deres reelle niveau, men ifølge Frank Lampard kan det ske inden længe.

På en sen, sen scoring af Tammy Abraham formåede Chelsea i går at vende 0-3 til 3-3 mod oprykkerne fra West Bromwich, men trods pointet var resultatet alligevel en stor skuffelse for den ambitiøse London-klub. 

De blå fra London har blot hentet fire point efter tre kampe, men Frank Lampard er ikke nervøs. Han mener først, at man kan se Chelseas rigtige niveau om nogle uger: 

– Vi har to store kampe foran os mod Tottenham og Crystal Palace, og jeg forventer at se forbedringer i de opgør, siger han ifølge Goal.

– Jeg regner dog først med, at vi rammer vores reelle niveau efter landskampspausen. Især i forhold til når vi har bolden, da vi ikke har haft tid til at arbejde så meget på det. 

Chelsea møder allerede på tirsdag Tottenham i Carabao Cuppen, hvorefter der venter en hjemmekamp mod Crystal Palace i Premier League. Herefter står den på landskampspause. 

Annonce