Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Managere og spillere bør involveres i mulige VAR-forbedringer

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
03.07.2020 Kl. 18:13
Chelseas manager Frank Lampard mener, at Premier Leagues managere og spillere bør have noget at skulle have sagt i forbindelse med forbedringer til det omdiskuterede VAR-system.

Chelsea-bossen mener, at Premier League-cheferne bør overveje forslaget om at inddrage spillere og managere for at få udrenset de problemer med VAR, som Lampard mener, at der eksisterer i øjeblikket.

Frank Lampard synes blandt andet, at Harry Kanes annullerede mål i Tottenhams 3-1-nederlag til Sheffield United midt på ugen ikke burde have været underkendt. I situationen blev der dømt for, at Kanes holdkammerat havde hånd på bolden.

– Jeg synes ikke, at det skulle have været annulleret, sagde Frank Lampard og Harry Kanes annullerede scoring ifølge TalkSPORT.

– Der har været mange situationer. De går enten imod dig eller med dig. Jeg forstår godt, at nogle managere brokker sig.

– Følelsesmæssige beslutninger som disse er virkelig svære at håndtere. Beslutningerne kan være kampafgørende på forskellige måder.

– Jeg har også sympati for dommerne og VAR-dommerne i denne situation (Læs; Kanes annullerede scoring), fordi der er nedskrevne regler.

– Det var en situation, hvor sund fornuft burde have sejret, men hvis regelbogen siger noget andet, så bliver der dømt for hånd på bolden.

– Jeg synes, at vi har brug for at reflektere over det ved slutningen af sæsonen. VAR har forbedret spillet på nogen måder, men der er ting, der skal forbedres. En kollektiv samling ved slutningen af sæsonen med alle – dommere, managere, spillere og alle, der har en kærlighed til spillet, burde kunne komme med input, der kan hjælpe med at komme tættere på den optimale løsning, sluttede Frank Lampard.

 

Annonce