Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Jeg er klar til en ny udfordring som manager

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.08.2021 Kl. 14:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Frank Lampard måtte tilbage den 25. januar åbne postkassen til en fyreseddel fra Chelsea efter et sløjt efterår, hvor The Blues aldrig rigtig kom op i omdrejninger.

Siden har den 43-årige manager været klubløs, men han virker nu til at have mod på en ny udfordring igen:

– Jeg elsker aspektet af at udvikle unge spillere, og det var noget, jeg nød, både i Derby og i Chelsea, indleder englænderen til Sky Sports.

– Jeg har nydt familietid. Jeg vil ikke sige, at det er noget, man har negligeret i løbet af sin karriere, men fodbold kan bare være tidskrævende, og du bliver ofte opslugt af de mange rejser til og fra kampe, så det har ikke været slemt for mig med en lille pause.

– Så, ja, nu er jeg klar igen. Der var nogle ting derhjemme, der gjorde, at jeg ikke opsøgte en stilling i starten af sæsonen, men jeg er klar nu.

Frank Lampard har haft to trænerjobs, siden han i 2017 indstillede sin karriere som professionel fodboldspiller.

I perioden 2018-2019 var Chelsea-legenden at finde i Derby, mens han mellem 2019 og 2021 var cheftræner i Chelsea.

Annonce