Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Harry Kane skal være kaptajn til VM

Af Mads Gluud
20.05.2018 Kl. 14:51
Frank Lampard mener, at Harry Kane skal have æren af at være kaptajn.

Truppen til det engelske landshold er på plads, men der er stadig usikkerhed om, hvem der skal være kaptajn for England.

Flere spillere har været nævnt, heriblandt Eric Dier, Jordan Henderson, Gary Cahill og Harry Kane.

Sidstnævnte, mener Frank Lampard, vil være det bedste valg.

– Han er en superstjerne. Alle ved, hvad han har gjort de sidste to-tre år, siger Lampard til The Express.

– Han har gjort ting, som kun de bedste i verden har, og han vil nok være den største stjerne på holdet i hver kamp.

Men det er ikke kun det, han kan med fødderne, mener Lampard.

– Du taler også om en, du kan stole på. En stadsmand, der gør det rigtige – og så scorer han masser af mål. Han er en talismand.

– Selvfølgelig kunne Jordan Henderson også være et godt bud, men jeg vil gå efter Harry Kane, siger han.

Annonce