Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard har besluttet sig: Lad mig komme til Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
17.06.2019 Kl. 12:12
Frank Lampard har nu informeret Derby om, at han ønsker at blive manager for Chelsea.

Der er et ledigt managersæde i Chelsea, efter Maurizio Sarri er taget til Juventus. Favoritten til jobbet er Frank Lampard, men indtil videre er Chelsea ikke lige på nippet til at sikre sig den 40-årige englænder.

Det skyldes, at Derby meget nødigt vil slippe sin manager, der har gjort det særdeles godt i sin første tid i Championship-klubben, og derfor vil Derby have kompensation fra Chelsea – og det har klubberne endnu ikke fået på plads.

Derby kan dog ikke berolige sig med, at Frank Lampard slet ikke ønsker at komme til Chelsea. Tværtimod har den tidligere landsholdsspiller ifølge London Evening Standard fortalt Derby, at han gerne vil tilbage til the Blues, hvis den engelske storklub henvender sig.

Frank Lampard har i øjeblikket to år tilbage af sin kontrakt med Derby, og det har rygtedes, at klubben har tilbudt ham en kontraktforlængelse.

Annonce