Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard giver ingen råd til Pogba

Af Lasse Torp
25.09.2018 Kl. 15:53
Derby-manager Frank Lampard møder Mourinhos united-mandskab i tredje runde af Carabao Cuppen.

Frank Lampard har nægtet at give Paul Pogba gode råd forud for Derbys møde med Manchester United.

Chelsea-legenden har selv spillet under Jose Mourinho på Stamford Bridge og havde et godt forhold til portugiseren. 

Det samme kan man ikke sige om Paul Pogba som har kommenteret på Uniteds taktik efter det uafgjorte resultat mod Wolverhampton.

Den franske verdensmester udtalte at Manchester United skulle angribe mere i deres kampe, men at Mourinho sagde det modsatte til holdet. 

Lampard blev spurgt om en kommentar til Pogbas situation forud for Carabao opgøret. 

– Jeg kommer ikke til at være en af dem der giver Paul Pogba nogle råd en dag før vi skal til Old Trafford. Det vil være en fed overskrift hvis han score et hattrick, så ikke spørg mig, udtaler Frank Lampard forud for kampen. 

Lampard har selv prøvet at være i mediernes søgelys, men han har ændret sin tilgang til medierne gennem årene. 

– Jeg har et mantra hvor jeg ikke ville tale så meget fordi jeg lavede et par fejl med ting jeg sagde i mine unge dage, tilføjer Lampard. 

Det er klokken 21 i aften at Manchester United tager i mod Derby på Old Trafford, mon Pogba svarer sine kritikerer igen med et hattrick? 

Annonce