Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard fraråder Hazard-salg: Han er magisk

Af Marc Stig Christensen
24.05.2018 Kl. 13:57
Frank Lampard mener, at det vil være vitalt for Chelsea at forlænge med stjernen Eden Hazard.

Der har de seneste flere år været evige rygter om Hazards Chelsea-afsked, men det er endnu ikke sket. Chelsea skal dog ikke spille Champions League i den kommende sæson, og med Europa League på programmet er rygterne om Hazards fremtid taget til.

Det vil dog være en dårlig idé at lade ham gå, mener Frank Lampard.

– Jeg vil ikke sige, at Chelsea skal betale ham hvad end han ønsker, for jeg kender ikke tallene. Men i forhold til spilleren og som Chelsea-fan, vil man selvfølgelig have Hazard til at blive. Han er uden tvivl en verdensklassespiller. Han er klubbens talisman, og han er magisk. Når en kamp er lige, stepper han normalt op og ændrer kampen. Han skabe noget ud af ingenting, og jeg synes, han er fantastisk. 

– Hvis man ønsker at bevæge sig fremad, bliver man nødt til at holde på spillere som Hazard, og så bygge holdet omkring ham. Jeg håber helt åbenlyst, at han bliver, men ikke spørg mig omkring lønnen.. Det må de selv deale med, har Frank Lampard fortalt til Goal.com.

Eden Hazard og Frank Lampard nåede at spille sammen i to år – sæsonerne 2012/2013 og 2013/2014, hvor Chelsea i begge sæsoner endte som nummer tre.

Annonce