Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard er ikke længere i spil til Championship-job

23.05.2018 Kl. 16:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sky Sports kunne for nyligt berette, at Frank Lampard var blandt kandidaterne til det ledige trænersæde i Championship-klubben Ipswich. Det er dog ikke længere tilfældet.

Chelsea-legenden har drøftet jobbet to gange med Ipswichs ejer, Marcus Evans, men parterne kunne ikke nå til enighed om en aftale. Det skriver Sky Sports. 

Lampard har tidligere været sat i forbindelse med jobbet som Oxford-manager, men det blev ikke til noget.

Den tidligere engelske landsholdsspiller har dog ikke lagt skjul på, at han gerne vil gå trænervejen, men det bliver altså heller ikke i Ipswich, at hans trænerkarriere starter. 

Kampen om jobbet står nu mellem St Mirrens Jack Ross og Shrewsburys Paul Hurst. 

39-årige Lampard arbejder i øjeblikket som ekspert for BT Sport. 

Annonce