Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard er i spil til at overtage ny London-klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.04.2021 Kl. 06:04
Football Insider skriver, at den fyrede Chelsea-træner er blandt kandidaterne, Crystal Palace har snakket med.

73-årige Roy Hodgson nærmer sig måske en velfortjent tilværelse som pensionist, når hans kontrakt med Crystal Palace udløber denne sommer. Den ser i hvert fald ikke ud til at blive forlænget, for The Eagles er godt i gang med at interviewe mulige afløsere for Premier Leagues alderspræsident.

Frank Lampard er lige nu en af kandidaterne, som Londonklubben har i kikkerten. De to andre er Sean Dyche fra Burnley og tidligere Bournemouth-manager Eddie Howe. Det erfarer Football Insider.

Palace har angiveligt været i kontakt med alle tre trænere for at forhøre sig om, hvorvidt de er interesserede i at overtage trænerposten.

I et interview i weekenden fortalte Frank Lampard, at han efter sin fyring som Chelsea-træner har haft adskillige jobtilbud, som han dog hidtil har afvist at tage.

 

Annonce