Lampard: Chelsea ramt af metaltræthed
Intet hold har siden Manchester United i 2009 formået at forsvare det engelske mesterskab, og meget tyder heller ikke på, at Chelsea kommer til det i denne sæson. Selvom sæsonen stadig kun er ung, er José Mourinhos allerede otte point efter Manchester City, som ligner et sultent hold.
Det gør Chelsea til gengæld ikke, og det har Frank Lampard måske forklaringen på.
– Jeg har det sådan, at når man vinder ligaen, så bruger man mange kræfter på det i løbet af et år, som de gjorde komfortabelt i sidste sæson, fortæller Lampard til ESPN.
– Jeg tror, at det er metaltrætheden, som Manchester City er blevet ramt af de to gange, hvor de har vundet ligaen.
Lampard var udlejet til Manchester City i sidste sæson, og han har derfor været helt tæt på spillerne i Manchester-klubben, hvorfor han måske taler af erfaringer.
Chelsea-legenden fortæller endvidere, at han har stor tiltro til José Mourinho og Chelsea, og at de nok skal komme tilbage på sporet.
– Jeg kender José Mourinho, og kender til presset i Chelsea. De vil være konkurrencedygtige hvert år. Så jeg tror, at de kommer tilbage på sporet meget hurtigt, hvis de ikke allerede er det.