Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard bekræfter: Chelsea-spiller kan blive udlejet

Af Morten Bruun Jørgensen
29.09.2020 Kl. 06:40
Frank Lampard åbner op for, at Ruben Loftus-Cheek skal udlejes i dette transfervindue.

Ruben Loftus-Cheek startede inde i Chelseas første kamp i sæsonen mod Brighton, hvor han dog efterlod et skidt indtryk i sejren, og sidenhen har han slet ikke været i truppen til den tre efterfølgende kampe.

Og nu fortæller Frank Lampard, at den engelske midtbanespiller måske kan blive udlejet endnu engang for at give ham den spilletid, han har brug for.

– Der er en mulighed for, at Ruben skal udlejes for at spille kampe, for det vil være godt for ham. Vi tror rigtig meget på ham her. Det gør jeg uden tvivl, og det kan være en god mulighed for ham, siger Lampard ifølge Goal.

– Jeg er afslappet omkring det, men jeg vil finde den bedste vej for Ruben, og jeg vil finde den bedste vej for os.

Lampard har samtidig gjort det klart, at han ser Loftus-Cheek have en lang fremtid hos Chelsea.

Ifølge Goal er både West Ham og Aston Villa interesserede i at leje midtbanespilleren, som tidligere har været udlejet til blandt andre Crystal Palace.

Annonce