Lamine Yamal ramt af skrækskade
Lamine Yamal har pådraget sig en skade, som alle mænd kan forholde sig til som noget, der ikke er særlig behageligt.
Den unge superstjerne, der allerede må regnes for at være en af verdens bedste fodboldspillere, selvom han blot er 18 år, er nemlig ukampdygtig lige nu.
Den spanske mesterklub FC Barcelona har således oplyst, at det er en meget prekær skade, som har ramt den spanske teenager.
– Lamine Yamal oplevet ubehag i området omkring sine ædlere dele, og han er derfor ude af stand til at træne og spille kampe.
– Han tilbagevenden til træningsbanen vil afhænge af, hvordan situationen udvikler sig, oplyser FC Barcelona.
Lamine Yamal har netop været afsted med det spanske landshold, hvor han har spillet helt forrygende i VM-kvalifikationen.
Først stod han bag en enkelt assist i sejren på 3-0 mod Bulgarien, inden han lavede en målgivende aflevering og to mål i sejren på 6-0 mod Tyrkiet.
Nu er han tilbage i Barcelona, hvor han dog lige nu ikke ser ud til at kunne komme i aktion for Hansi Flicks tropper i denne weekend.
La Liga-mandskabet skal søndag aften møde Valencia på eget græs, og meget tyder på, at det bliver uden den offensive superstjerne, som har sine problemer at kæmpe med.


















