Lambert: Tottenham er mere end Townsend
Paul Lambert advarer torsdag sine spillere om, ikke at lade sig snyde af den ‘hype’, der har været omkring Andros Townsend. Han er ikke Tottenhams eneste kvalitetsspiller, er beskeden fra Villa-manageren.
Paul Lambert erkender dog, at Townsend har fået en fremragende start på sæsonen – både på landsholds- og klubplan. Alt fokus skal dog ikke ligge på kantspilleren i weekends opgør. Han er ikke en ny Bale, mener Lambert.
– Dette land har for vane at ‘hype’. Hvis nogen spiller en eller to gode kampe, er de pludselig en af verdens bedste. Tottenham har en række af spillere – ikke bare ham.
– Jeg kender overhovedet ikke manden, men han har spillet godt i de seneste kampe for England. Men hvis du kigger på Spurs’ hold, er alle deres spillere topspillere. Han har spillet godt for Tottenham, også inden England-kampene, men Tottenham er en enorm klub, og de har en god trup. Erik Lamela har ikke fået regelmæssig spilletid, og han kostede dem adskillige millioner pund.
– Det er selvfølgelig op til manageren at bestemme, hvem de vælger, og hvem der spiller, afslutter Lambert ifølge Metro.