Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lambert skamroser målfarlig højreback

19.03.2014 Kl. 09:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa og Paul Lambert er i besiddelse af en af Europas mest målfarlige højrebacks i Leandro Bacuna, og dette glæder Villa-manageren, der storroser den hollandske forsvarsspiller.

Med sine fem ligascoringer er det blot én højrebacks Europa rundt, der kan præsentere et bedre målsnit end den teknisk stærke Aston Villa-profil, Leandro Bacuna, der kom til klubben den forgangne sommer.

Klubbens manager Paul Lambert er også ovenud begejstret for sin nye alsidige måltrussel, og forstår godt, at eksperter beskriver ham som klubbens bedste sommertilgang.

– Det er hans første sæson i denne liga, og han har været en stor bonus for os, sagde Villa-manageren om sit scoop, der blot kostede ham den nette sum af £800.000.

– Fem mål fra højrebacken er imponerende, og han har gjort det godt, fortsætter Lambert, inden han roser målnæsen, der sidder på Bacuna.

– Han har målscorergenet, det ved vi alle sammen nu. At lave så mange mål fra hans position er fantastisk. Jeg har ikke arbejdet med ham længe, men han har utvivlsomt den nødvendige energi i ham, hvilket han også allerede har bevist.

Med sit sejrsmål sidste weekend er Seamus Coleman nu med seks scoringer i toppen blandt målscorende højrebacks i Europa, mens Leandro Bacuna og Serge Aurier, fra Toulouse, står noteret for fem mål hver.

Annonce