Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Lambert om Kozák-skade: Det er et mareridt
25-årige Libor Kozák forventes at være ude indtil årsskiftet med et brækket ben, selvom den tjekkiske angriber var på vej tilbage fra sin langtidsskade.
Kozák har været ude af aktion i otte måneder, men kommer nu til at vente endnu længere tid før sit comeback efter et tilbagefald.
– Det er et mareridt, udtaler Paul Lambert til Birmingham Mail.
– Jeg har ikke snakket med lægerne om, hvor længe han må sidde ude med sin skade, men det kommer til at tage lang tid.
– Det er et tilbageslag for ham.
Udover Libor Kozák har Paul Lambert også været foruden sin belgiske målmaskine, Christian Benteke, i flere måneder. Det forventes dog, at Benteke ikke er langt fra sit comeback.
Annonce