Lambert: Forhåbentligt ikke alvorligt
Christian Benteke udgik med en skade i lørdagens kamp mod Norwich og, ikke overraskende, håber Paul Lambert, at skaden ikke er alvorlig.
Den store belgier måtte udgå med en skade midt i første halvleg. Angriberens afløser hed Libor Kozak, og han blev kampens enlige målscorer, da han scorede under to minutter efter sin indskiftning.
– Lægestaben regner med, at det er hans hofte, den er gal med. Forhåbentligt er det ikke alvorligt. Men Libor Kozak kom ind og scorede inden for 90 sekunder, hvilket vil gøre ham populær blandt tilskuerne.
Lambert roste desuden sine spilleres indsats i udebanesejren, hvor man fik det første clean sheet i 27 kampe.
– Vi mødte ind til kampen med mange skader, så alle spillere skal roses. De var fantastiske. Jeg er meget tilfreds med spillernes indsats, siger Lambert.