Lambert afslappet omkring forlængelse
Aston Villa-bossen Paul Lambert forholder sig rolig vedrørende en kontraktforlængelse med klubben, og ser ikke for langt frem i tiden.
Paul Lambert har haft blandet succes siden han overtog tøjlerne hos traditionsklubben Aston Villa, men alligevel er han overbevist om, at kontraktforlængelsen med klubben vil komme helt af sig selv.
Således melder den engelske manager sig afslappet vedrørende situationen, og foretrækker ikke at se for langt frem i tiden.
– Jeg snakker meget med ejeren Randy [Lerner], og ting som en ny kontrakt, vil komme helt af sig selv, forklarede Lambert til Sky Sports.
– Jeg har trods alt stadig et år efter dette. Jeg ser aldrig for langt frem i tiden, fortsatte han.
– Men jeg er sikker på, at samtalerne mellem mig og formanden vil være som de plejer. De er behagelige med ingen problemer, afsluttede en selvsikker Paul Lambert.
Paul Lambert har været halvandet år hos Villa, og er dermed halvvejs i sin tre-årigt lange kontrakt.