Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lallana: Vi skal lære at vinde grimme sejre

08.02.2017 Kl. 12:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp lignede førsteudfordrer til Chelsea i kampen om Premier League-titlen efter 1-0-sejren mod Manchester City på Anfield på nytårsaften, men siden da er det gået stødt ned ad bakke for The Reds i 2017.

Blot én sejr har Liverpool formået at hente i år 2017 – den faldt mod League Two-mandskabet Plymouth Argyle og blot tre point i fem ligakampe, efterlader dem uden for Champions League-pladserne på femtepladsen – 13 point efter Chelsea. 

Næste opgave for Adam Lallana og hans holdkammerater er lørdagens kamp mod Tottenham og den engelske landsholdsspiller anerkender, at Liverpool mangler erfaring, hvis man sammenligner med Chelsea. 

– Man kan se, at de har en masse erfaring, og at de er vant til at vinde, fortæller den 28-årige midtbanespiller, der har været i flot form i denne sæson, til Liverpool Echo.

– De ved, hvordan de skal vinde kampe, selv, når de ikke rammer deres bedste niveau. Man skal ikke altid vinde ved at score fem eller seks mål. Måske er det et område, vi skal forbedre. Vi skal måske indse, hvor gode vi er til tider, slutter han. 

Kampen mod Tottenham spilles lørdag 18.30.

Annonce