Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lallana forklarer sejr mod Spurs: Hendersons holdmøde samlede os

13.02.2017 Kl. 14:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool sikrede kalenderårets første Premier League-sejr med en imponerende præstation mod Tottenham, da to mål af Sadio Mané sikrede en flot 2-0-sejr. 

Jürgen Klopps mandskab havde inden kampen mod The Lilywhites blot hentet en enkelt sejr i de 10 forgangne kampe i 2017 på tværs af alle turneringer. 

Derfor var sejren over Mauricio Pochettinos tropper en vigtig én af slagsen og efter kampen har Liverpools målfarlige midtbanespiller Adam Lallana afsløret, hvordan Jordan Henderson samlede truppen på et holdmøde. 

– Det var holdets kaptajn, der samlede os. Han ville have det til at ske. Vi vidste, at vi som spillere skulle tage ansvar. Det var op til os at svare igen. Manageren kan sige så meget, som han vil og fortælle os, hvad han vil gøre og hvilken attitude, vi skal have, men det er os, der skal få det til at ske, fortæller Lallana ifølge ESPN. 

– Kredit til Jordan for at samle holdet, kredit til alle for at deltage og kredit til alle for at præstere. Det var ikke kun ham der talte, de erfarne spillere talte, de knap så erfarne spillere talte – alle. Det var godt og forfriskende. 

– Så længe det ikke er personligt og helt professionelt, så gør det ikke noget at minde hinanden om, hvad vi har brug for og vil have fra hinanden. Det var megte åbent og jeg gik ud fra det møde velvidende, at hver og én af de spillere står sammen og planlægger at vende det. Det føltes som om, at alle kom tættere på hinanden, slutter han. 

Liverpools næste opgave er 27. februar mod Leicester. 

Annonce