Annonce
Annonce
plbold.dk
Lallana: Det var mit mål
Southampton midtbanespilleren Adam Lallana tager æren for målet, der i dag sikrede dem et uafgjort resultat mod Manchester United.
I slutminutterne af dagens kamp mellem Manchester United og Southampton scorede Saints til slutresultatet 1-1, der dermed sikrede sig et enkelt point.
Dog er der lidt tvivl om, hvem der scorede målet. Dejan Lovren blev krediteret for målet, men ifølge Lallana, så er målet hans, og han tager derfor nu æren for det vigtige mål.
– Jeg undskylder overfor Dejan, men det var mit mål, jeg gør krav på det, udtaler Lallana til Sky Sports News.
– Den ramte mit knæ, men hør her, det er lige meget, hvem der scorer. Det var et rigtig godt point.
Annonce