Lahm bekræfter: Overvejede denne PL-klub
Manchester United forstærkede sig denne sommer med den tyske verdensmester, Bastian Schweinsteiger, der kom til fra Bayern München, og nu bekræfter hans gode ven og tidligere holdkammerat, Philipp Lahm, at han også kunne have optrådt for De Røde Djævle.
Således erkender Lahm til den tyske version af Goal, at han tidligere i karrieren overvejede at skifte til Premier League.
– Som spiller overvejer man altid sine muligheder, og der var et tidspunkt, hvor Manchester United spurgte til min situation, meddeler han.
– At spille i Premier League havde været en spændende mulighed, Til slut valgte jeg dog at blive i Bayern München, og skrive en ny fireårig kontrakt med klubben, da jeg ønskede at vinde Champions League med min barndomsklub.
Den nu 31-årige Philipp Lahm blev, og fik altså sit ønske opfyldt, da Bayern München i maj 2013 kunne løfte trofæet, og lade sig hylde som vindere af Champions League.