Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lagt for had af egne fans: Har aldrig set noget lignende

Af Morten Bruun Jørgensen
15.04.2023 Kl. 17:44
Det var en meget vanskelig kamp for forsvarsspilleren.

Nærmest fra det øjeblik, hvor Davinson Sanchez blev skiftet ind i første halvleg for en skadet Clement Lenglet, var colombianeren udset for buh-råb fra Tottenhams egne tilskuere.

Det fortsatte kampen igennem, inden han blev skiftet ud allerede igen efter 58 minutter, da The Lilywhites skulle satse mere offensivt mod Bournemouth.

Sanchez spillede en rigtig dårlig kamp i sit korte indhop, og buh-råbene var ganske gennemtrængende, og det nåede også frem til Hugo Lloris, som efter kampen satte nogle ord på, hvad han oplevede.

– Jeg har virkelig ondt af ham. Jeg har aldrig set noget lignende i min karriere. Det startede, da han kom på banen. Han har kæmpet for Spurs i rigtig mange år nu. Historien er trist for klubben, fansene og spilleren, sagde Lloris til beIN Sports efter kampen.

LÆS OGSÅ: Frank Lampard tangerer negativ rekord som Chelsea-manager

Sanchez er langt fra fast spilletid i Tottenham, selvom klubben spiller med tre centrale forsvarsspillere, og kritikken af ham har stået på i et stykke tid.

Det er dog første gang, at han så tydeligt er blevet lagt for had af egne fans, og det fortæller noget om situationens karakter, når Lloris siger, at han aldrig har set noget lignende.

LÆS OGSÅ: Fuldstændig vanvittig liste: Haalands rekorder hidtil

Annonce