Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læserne har talt: Van Dijk er suverænt den bedste spiller i Premier League denne sæson

26.03.2019 Kl. 17:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi spurgte, og I er kommet med et meget, meget klart svar –  Virgil Van Dijk er sæsonens bedste spiller i Premier League, og ingen kommer tilnærmelsesvis tæt på den hollandske forsvarsgeneral.

I alt har 5.300 læsere stemt, og med 2.596 –  svarende til 48,5 procent af stemmerne –  er det hollænderen, der ifølge PLBOLDs læsere fortjener at vinde prisen som PFA Player of The Year-hæderen midt i april.

På andenpladsen var der ualmindeligt tæt løb mellem Paul Pogba og Raheem Sterling, men i skrivende stund har den engelske winger altså fået seks stemmer mere end Paul Pogba og tager dermed sølvet.

Sergio Aguero har det med at blive overset til prisuddelinger og er overraskende sjældent med på PFA Team of the Year,  men I har belønnet den argentinske skarpskytte med en femteplads, mens Pierre-Emerick Aubameyang noget overraskende løber med fjerdepladsen.

Hazard startede sæsonen i topform, men Chelseas nedtur har åbenbart også smittet af på belgierens chancer for en topplacering til dette års prisuddelinger.  I mener i hvert fald ikke, at Chelsea-stjernen fortjente mere end en sjetteplads.

Det mest overraskende er måske, at den store stemmesluger Virgil Van Dijk ser ud til at have stjålet næsten samtlige stemmer fra sine holdkammerater, Sadio Mané og Mohamed Salah.

Mohamed Salah vandt prisen som PFA Player of the Year sidste sæson, og selvom han måske ikke har ramt helt samme højder, er det alligevel overraskende, at The Egyptian King får færrest stemmer i hele afstemningen – kun 81.

Sadio Mané, hvis fremragende form har holdt Liverpool kørende i titelræset, klarer sig kun jævnt bedre med i alt 164 stemmer.

Hele afstemningsresultatet kan I se herunder:

Annonce