Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læserne har talt: Kun ét engelsk hold går videre i Europa League

Af Morten Bruun Jørgensen
18.03.2019 Kl. 14:19
I sidste uge spurgte vi læserne om, hvilke hold der går videre til semifinalerne i Europa League, og det er der nu kommet svar på.

Fredag eftermiddag stod det klart, at Arsenal havde trukket Napoli i Europa League-kvartfinalerne, mens Chelsea skal møde Slavia Prag over to kampe for at nå frem til semifinalerne.

I den forbindelse lavede vi her på PLBOLD.dk en chancevurdering af London-klubbernes mulighed for at avancere til næste runde, og her gav vi Arsenal 45 procent sandsynlighed for at gå videre, mens Chelsea fik 90 procent.

Om læserne har brugt det som et pejlemærke skal være usagt, men ikke desto har det vist sig, at læserne har været meget enige med vores vurdering.

Således er det 47 procent af læserne, som tror, at Arsenal går videre til semifinalerne med en samlet sejr mod Napoli, mens 89 procent af læserne har tiltro til, at Chelsea kan ekspedere det tjekkiske storhold ud af turneringen.

Vi har også spurgt ind til læsernes holdning til de to andre kvartfinalerne, og her tror 79 procent, at Valencia slår Villarreal ud og møder Napoli. I duellen mellem Eintracht Frankfurt og Benfica var det ganske tæt, men den portugisiske klub trak akkurat en samlet sejr i land med 51 procent af stemmerne, og dermed tror læserne altså på et møde mellem Benfica og Chelsea i semifinalerne.

I midten af april er vi meget klogere på, hvordan kvartfinalerne i Europa League forløber. Kampene spilles den 11. og 18. april.

Annonce