Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læserne har talt: Her er jeres ønskemodstandere i kvartfinalerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.03.2019 Kl. 09:26
I har stemt, og tilhængerne af Tottenham, Liverpool, Manchester City og Manchester United har alle peget på særlig ét hold, som de gerne vil møde i Champions League-kvartfinalen.

Lodtrækningen til Champions League-kvartfinalerne finder sted klokken 12.00 i dag, fredag.

Manchester United, Manchester City, Liverpool og Tottenham er alle med endnu, men kan foruden Juventus, Ajax, Barcelona og Porto også trække hinanden.

Derfor spurgte vi torsdag jer, læserne, tilhængerne, om, hvem I helst så jeres hold møde i kvartfinalen.

Stemmerne er talte, og én ting står soleklart;  Uanset holdet, I hepper på, håber I alle på at møde Porto. 

Og nok slog Ajax giganterne fra Real Madrid ud i ottendedelsfinalen, men den hollandske traditionsklub er alligevel den klub, I næstmest vil møde.

Derudover varierer resultaterne alt afhængigt fra klub til klub. Eksempelvis vil både Manchester City- og Liverpool-tilhængerne gerne møde ærkerivalerne fra Manchester United, mens The Red Devils-fansene gerne så et opgør mod netop Liverpool.

Tottenham-tilhængerne ville foretrække at undgå de engelske rivaler fra Premier League og trække et udenlandsk hold, mens de stemmende Liverpool-tilhængere helst vil undgå Manchester City. 

Til gengæld ville begge Manchester-klubber gerne undgå Tottenham – hvilket man jo kan tygge lidt på.

Hvordan tilhængerne af de fire Premier League-storklubber har stemt, kan du se herunder: 

 

 

 

 

 

Annonce