Lækket video: Marc Guéhi siger farvel og tak
Liverpools aftale om at hente Marc Guéhi kollapsede mandag aften, og den engelske midterforsvarer bliver derfor i Crystal Palace.
Ifølge flere journalister, herunder David Ornstein, faldt handlen til jorden, på trods af at der var opnået enighed om en overgangssum på 305 millioner kroner.
Det forlyder, at Crystal Palace-manager Oliver Glasner var imod salget, mens London-klubben ikke fik fingrene i erstatningen i form af Igor, der i stedet tog til West Ham.
Guéhi, der allerede havde gennemført dele af sit lægetjek, bliver nu formentlig i klubben til minimum 2026, hvor kontrakten står til at udløbe.
Nu florerer en lækket video på de sociale medier, som du kan se herunder.
Videoen, der hurtigt er gået viralt på X, varer lidt over tre minutter og starter med sort-hvid film, hvor optagelser viser Marc Guéhi i aktion for The Eagles.
Derefter går over til et interview, han lavede, da han først kom til klubben tilbage i 2021. Her siger englænderen endvidere farvel og sætter ord på klubbens betydning for ham. Det rapporterer GiveMeSport.
Men klubben fra det sydlige London kommer nu til at beholde deres kaptajn lidt endnu, mens Liverpool må ty til andre forsvarsløsninger.
The Reds råder fortsat over Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté, nyindkøbte Giovanni Leoni og Joe Gomez. Sidstnævnte stopper var kædet sammen med AC Milan, men den tro tjener skulle ingen steder.
Arne Slot har derudover eksperimentet med både Ryan Gravenberch og Wataru Endo i forsvarskæden, hvorfor de på papiret er godt dækket ind.
Nu er det officielt, at FCK har hentet Victor Froholdts afløser i en vaskeægte rekordhandel.
Få overblikket over de mange handler på Deadline Day, hvor der blev gået til stålet lige her.


















