Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægger brænde på bålet: Lyon-stjerne afslører Arsenal-interesse

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.09.2020 Kl. 19:09
Lyon-stjernen Houssem Aouar har nu selv afsløret, at der på nuværende tidspunkt eksisterer konkret interesse for hans underskrift.

Arsenal er endnu ikke færdige i sommerens transfervinduet, hvor The Gunners fortsat agter at lukke aftalen med Lyons midtbane-stjerne Houssem Aouar.

Den engelske rygtebørs har de seneste dage kastet af sig med opdateringer fra Aouar-lejren, der efter sigende har haft travlt med at bearbejde forespørgsler og bud fra London.

Og disse 'rygter' er sande, afslører Lyon-stjernen nu selv i et interview med TV-kanalen Canal+.

– Der er kontakt mellem Lyon og en anden klub. Mere ved jeg ikke lige nu. Vi må se, hvad fremtiden bringer, lyder det beskedent, men alligevel afslørende fra Aouar.

Lyons præsident Jean-Michael Aulas har tidligere skrevet følgende om transfersagaen på sin Twitter-profil:

– Lyon vil se et par spillere forlade klubben denne sommer. Med hensyn til Aouar, så ligger Arsenals første bud langt under, hvad vi vil gå med til.

22-årige Houssem Aouar har spillet i Lyon gennem hele sin karriere, hvor det indtil videre er blevet til 139 kampe for klubben med 24 mål og 27 assists til følge.

 

Annonce